Søgefelt

Idérigdom i Sdr. Herred

 For at finde udviklingsidéer til FUD-strategiprojektet, som andre aktører i fjernvarmebranchen kan drage nytte af, besøgte Fjernvarmens Udviklingscenter for nyligt Sdr. Herreds kraftvarme værker. Og forventningerne blev ikke skuffet.

 

Sdr. Herreds varmeforsyning, et af Danmarks såkaldte barmarksværker, udgør samlet set en stor og vigtig del af Danmarks samlet energiforsyning. Som så mange andre barmarksværker har Sdr. Herreds Kraftvarmeværk kæmpet med varmetab bl.a. pga. dårlig rørkvalitet og store afstande mellem yderforbrugerne. Men kreativiteten blomstrer hos Sdr. Herred, der er nået langt med at komme problemerne til livs.

Blandt de mange projekter, Sdr. Herred har på tegnebordet, er opstilling af 6 3MW windmøller, der skal placeres ved et eksisterende biogasanlæg. Møllerne skal indgå i energinettet og levere strøm, hvor det er mest nyttigt, f.eks. til en varmepumpe. Derudover undersøges muligheden for at lave et geotermisk anlæg, der vil kunne levere fjernvarme til størstedelen af Mors. Skive kommunes indledende tekniske undersøgelser af et geotermisk område har givet et positivt resultat, og en række seismiske undersøgelser er sat i gang af kommunen skriver Skive Folkeblad.

Ideerne bevæger sig imidlertid ikke kun over vande ved Sdr. Herreds, men i høj grad også omkring det fysiske rørsystem. Eksempelvis blev der fremlagt ideer omkring et 4-dobbeltrørsystem, der tager højde for det skiftende klima samt en anden idé, der kan være med til at sænke returvarmen væsentligt. Ideer som vi har taget med hjem til Fjernvarmens Udviklingscenter og som vi vil fremlægge for eksperter, der bedre kan bedømme de konkrete muligheder i ideerne.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværk er et klassisk eksempel på, hvor meget aktivitet, der foregår ved de mindre værker. Opgaven som Fjernvarmens Udviklingscenter gerne vil bidrage til er, at få trukket disse spændende projekter og innovative ideer frem i lyset.

Fjernvarmens Udviklingscenter | Borggade 6 | 8000 Århus C | Telefon: +45 4122 7148 | kontakt@fvu-center.dk