Sommerskole 2011
Ingeniørhøjskolen i Aarhus afvikler en årlig sommerskole i samarbejde med Fjernvarmens Udviklingscenter. Sommerskolen har fokus på systemet fjernvarme, og giver de studerende en introduktion til hele fjernvarmeinfrastrukturen fra planlægning over produktion til forbrug.
Deltagere på sommerskolen er specialestuderende og unge fjernvarmefolk fra hele landet, der på sommerskolen bliver undervist af ledende fjernvarmeeksperter og driftfolk, bl.a. fra Hørning, Rambøll, Brædstrup og AffaldVarme.
Sommerskole om fjernvarme skaber kontakter mellem studiemiljøet og branchen og skaber en ny generation af ambassadører for dansk fjernvarme i herhjemme og i udlandet.
”Efter denne sommerskole ved jeg sandsynligvis mere om fjernvarme end nogen af mine professorer” sagde Luca Bonfiglioli, der læser til energi ingeniør ved Universitetet i Bologna og deltager i sommerskole 2011. "Kun 5 byer i Italien har fjernvarme, og teknologien er stort set ukendt. Det er på trods af at mange flere byer vil have gavn af potentialet i både fjernvarme og fjernkølingsteknologien. ”Det giver meget CO2 udslip og har en utrolig negativ miljøpåvirkning, når hver eneste husstand har sit eget airconditionanlæg. Jeg har dårlig samvittighed hver gang, jeg tænder mit. Derudover er det utroligt dyrt”.
Læs mere om sommerskolen:
Nyhed hos FVU: Dansk energieffektivitet hitter i udlandet
Fjernvarmen: Udenlandsk interesse for dansk energiplanlægning
Artikel i HOT & COOL (side 22): Foreign interest in Danish energy planning
Se flere artikler om sommerskolen på siden FVU i pressen

Projektdata
Projektleder
- Ingeniørhøjskolen, Aarhus
- Fjernvarmens Udviklingscenter
Samarbejdspartnere
- Hørning fjernvarme
- Rambøll
- Brædstrup Fjernvarme
- AffaldVarme Aarhus
- Grundfos
- Kamstrup
- Logstor
- Danfoss
- Dong Energy
- Cowi
Det har vi leveret
- Formidlet kontakter til fjernvarmebranchen.
- Fundraising.
- Deltaget i den praktiske afvikling.
- Formidling
Tidspunkt
- August 2011
Sponsorer
- Carl Bro Fonden
- Jørgen Mads Clausens Fond
- Vilhelm Kiers Fond