Beregningsværktøjer
LOGSTOR Calculater, Logstor
LOGSTOR Calculator kan frit og kvit benyttes når først man er oprettet som bruger (gratis). Med LOGSTOR Calculator kan du blandt andet beregne energibesparelser i ledningsnettet, finde de optimale rørsystemer til og beregne energitab. LOGSTOR Calculator er et internetbaseret beregningsprogram, der er udviklet som en hjælp til energileverandører, rådgivende ingeniører, undervisere og studerende ved vurderingen af den mest effektive fremføring af varmt og koldt vand i præisolerede rør. Læs mere om LOGSTOR Calculator her: Info om LOGSTOR Calculator
LOGSTOR Calculator kan tilgås her: Start LOGSTOR Calculator
IsoCalc, Isoplus
Isoplus er et internetbaseret program, der kan bruges til at beregne optimale rørdimensioner og varmetab. Rørdimensioner kan beregnes i forhold til tilslutningseffekt, tryktab og vandhastigheder. Herefter kan den optimale isolering beregnes i forhold til varmetab, energipriser og ønsket tilbagebetalingstid. Det er gratis at oprette sig som bruger af programmet.
Prøv IsoCalc her: Start IsoCalc
Danfoss Learning, Danfoss
Danfoss Learning er en webportal, der rummer et bredt udvalg af virtuelle og face-to-face kurser. Læringsportalen henvender sig til kunder, studerende og andre interesserede parter.
Kræver bruger-oprettelse (gratis). Du kan høre mere om Danfoss Learning i deres videopræsentation af portalen: Danfoss Learning Virtual Tour.
Start Danfoss Learning her: Danfoss Learning.
Termis Demo, 7T
TERMIS er et hydraulisk modellering software-værktøj, der giver dig overblik og kontrol over fjernvarmenettet ved at simulere flow, tryk og termisk adfærd. Med TERMIS er det muligt at reducere dit energitab og reducere CO2-udledningen. Det er muligt at downloade en gratis demoversion af TERMIS Operation.
Læs evt. om vores samarbejde med 7T: TERMIS på skolebænken
Download programmet her: TERMIS Operation
Beregning af varmetab i fjernvarmenet, Dansk Fjernvarme
Dette er et Excel dokument, der giver mulighed for at regne på varmetab i forbindelse med vurdering af tilbud fra rørleverandører og i forbindelse med beregning af varmetab fra eksisterende fjernvarmerør i jord.
Hent Excel dokumentet her: Beregning af varmetab
Samfundsøkonomisk vurdering af fjernvarmeprojekter
I forbindelse med projektet Samfundsøkonomisk vurdering af fjernvarmeprojekter i 2007 blev der udarbejdet en model i Excel til at beregne den samfundsøkonomiske vurdering af fjernvarmeprojekter.
Modellen giver brugeren mulighed for, at analysere samfundsøkonomi ud fra simple input. Modellen er lavet ud fra Energistyrelsens forudsætninger - maj 2009. For at modellen vil give et retvisende output vil den skulle tilrettes til Energistyrelsens seneste samfundsøkonomiske grundlag. Vi henviser til Energistyrelsens samfundsøkonomiske analysemetoder: Energistyrelsen
Excel-modellen kan du downloade her: Excel-modellen